BREV FRA ANA

 

Tillad mig, og præsentere mig selv. 

Mit navn, eller som jeg bliver kaldt af de såkaldte ”læger”, er Anorexia, 

Anorexia Nervosa er mit fulde navn, men du kan blot kalde mig Ana. 

Forhåbentlig vil vi blive gode partnere. 

I den kommende tid, vil jeg bruge meget tid på dig, og jeg forventer det samme fra dig. 

I fortiden har du hørt alle dine lærer og dine forældre snakke om dig. 

Du er ”så moden”, ”klog”, ”14 snart 45”, og du har så mange muligheder. 

Men, hvor har det ført dig hen, om jeg må spørge? Absolut, ingen steder! 

Du er ikke perfekt, du prøver ikke hårdt nok. 

Indtil nu har du spildt din tid på at tænke, snakke med venner og at tegne! 

Sådanne ting vil ikke blive tilladt i fremtiden.

Dine venner forstår dig ikke. De kan ikke stoles på. 

Før i tiden, når usikkerheden dukkede op i din hjerne og du spurgte dem, 

”ser jeg.. fed.. ud?” og de svarede ”Nej selvfølgelig ikke”, der vidste du at de løj! 

Kun Jeg fortæller sandheden. Dine forældre – lad os slet ikke gå derhen! 

Du ved at de elsker dig, og bekymre sig for dig, men det er jo bare fordi de er dine forældre og er forpligtet til at gøre det. 

 

Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed: dybt indeni dem selv, er det skuffet over dig. 

Deres datter, hende med så mange muligheder, er blevet til en fed, doven og uønsket pige.

Men jeg vil ændre alt dette. Jeg forventer at du vil nedsætte dit indtag af kalorier, og forøger din motion. 

Jeg vil presse dig til grænsen. 

Du er tvunget til at gøre det, for du kan ikke overvinde mig! 

Snart vil jeg være med dig over alt. 

Jeg er der, når du vågner op om morgenen og render ud på vægten. 

Tallene bliver både venner og fjender, og du beder’ for at de er lavere end i går. 

Du kigger ind i spejlet med forfærdelse. 

Du trykker og hiver i det fedt der er der, og smiler når du kommer forbi knogler. 

Jeg er der når du planlægger planen for dagen: 400 kalorier, 2 timers motion. 

Jeg er den der udtænker alt dette ud, for på dette tidspunkt er mine tanker blevet dine tanker. 

Jeg følger dig dagen lang. I skolen, når dine tanker vandre giver jeg dig noget og tænke på. 

Tæl dine kalorieindtag for i dag. Det er for meget! Jeg fylder din hjerne op med tanker om mad, vægt, kalorier, og ting der er sikre at tænke på. 

For nu, er jeg allerede indeni dig. Jeg er i din hjerne, dit hjerte og din sjæl. 

Dine smerter af sult, som du lader som om ikke er der, er mig! Indeni dig.

Meget snart vil jeg ikke kun fortælle dig hvad du skal gøre med maden, men hvad du skal gøre HELE tiden. Smil og nik. Præsenter dig selv flot. Sug den fede mave ind! Du er bare sådan en fed ko!!! Når tiden kommer til måltiderne, fortæller jeg dig hvad du skal gøre. Jeg laver en tallerken af salat, ligner jo et festmåltid for en konge. Kør maden rundt! Få det til at se ud som om du faktisk har spist noget. Men spis ikke noget.. hvis du spiser, vil alt blive ødelagt.. vil du GERNE ha det?? Vende tilbage til den fede KO du engang var?? Jeg tvinger dig til at se på modeller fra blade. De har perfekt hud, hvide tænder og er tynde! De stirrer på dig fra de skinnende sider. Jeg får dig til at indrømme at du aldrig vil blive ligesom dem. Du vil altid være fed og aldrig blive ligeså smukke som dem. Når du kigger ind i spejlet, vil jeg forvrænge dit spejlbillede. Jeg vil vise dig fedme og hæslighed. Jeg vil vise dig en sumo bryder, hvor det i virkeligheden er en sulten barn. Men du må ikke vide dette, for hvis du vidste sandheden, kunne du måske finde på og spise igen, og vores forhold vil blive ødelagt. 

Nogle gange vil du gøre oprør. Forhåbentlig ikke ofte. Du vil opdage de små oprørske fibre der er tilbage i din krop, du vil vandre ned til køkkenet. Den tynde skabslåge vil langsomt åbne sig, knirke blødt. Dine øjne vil vandre over alt det mad jeg har holdt skjult for dig. Du vil se dine hænder række ud, langsomt, som et mareridt, igennem mørket hen til boksen med kiksene. Du propper dem ind, som en maskine, smager ikke særlig godt, men giver en rar følelse at vide du går i mod mig. Du rækker ud efter en ny boks, så en anden, og en anden. Din mave vil bule ud, blive stor og ulækker. Men du er ligeglad. Og under alt dette, vil jeg råbe til dig, prøve på og få dig til at stoppe, din fede ko, du har ingen kontrol, du vil blive fed! 

Når alt dette er ovre vil du komme til mig igen, bede mig om hjælp, for du vil virkelig ikke være fed. Du brød en fast regel og spiste, og nu vil du ha mig tilbage? Jeg vil tvinge dig ud på toilettet, ned på dine knæ, stirrer ned i kummen. Dine fingre proppes ned i halsen på dig, og med stor smerte vil din mad komme op igen. Forfra, igen og igen, indtil du brækker blod og vand op. Først der ved du at du er færdig. Når du rejser dig op igen, vil du blive svimmel. Besvim ikke. Stå ret. Din fede ko, du har fortjent smerten. Måske vil jeg få dig til at gøre andre ting for at få fjernet skylden. Måske afføringspiller, så du vil sidde på toilettet til den lyse morgen, føle din mave sprænges. Eller måske, får jeg dig bare til at skade dig selv. Banke dit hoved mod væggen til du får en kæmpe hovedpine. Cutting er også meget effektivt. Jeg vil ha dig selv til at se dit blod flyde ned af din arm, og det sekund vil det gå op for dig at du fortjener smerten jeg giver dig. Du er deprimeret, oppe og køre, i smerte, såret, rækker ud efter hjælp, men ingen vil hjælpe? Folk er ligeglade! Du er uønsket; du er selv skyld i dette. 

Åh, er dette for hårdt? Vil du ikke ha at det her sker for dig? Er jeg uretfærdig? Jeg gør ting der hjælper dig. Jeg gør det muligt for dig, og ikke tænke på følelser der vil give dig stress. Tanker om vrede, sorg, desperathed og ensomhed vil ophøre, fordi jeg tager alt dette væk og fylder dit hoved med konstant kalorietælling. Jeg tager din kamp væk om at passe ind i ungdommen i dag, kampen om at tilfredsstille alle. Fordi nu er jeg din eneste ven, og jeg er den eneste du behøver og tilfredsstille. Jeg har dog et svagt punkt. Men vi må ikke sige det til nogen. Hvis du beslutter dig for at kæmpe imod, række ud efter nogen og fortælle dem om hvordan jeg får dig til at leve, så vil helvede bryde løs. Ingen må nogensinde finde ud af dette, ingen kan knække denne skald jeg har bygget omkring dig. Jeg har skabt dig, denne tynde, perfekte succesfulde barn. Du er min, og kun min. Uden mig, er du intet! Så kæmp ikke imod. Når andre giver dig kommentar – ignorer dem. Glem dem, glem alle der prøver og tage mig væk fra dig. Jeg er din største fordel, og jeg vil have den sådan.

 

Venlig hilsen 

Ana